Ulla Lindhardt, holistisk livsterapeut

Vi glæder os meget til et spirende samarbejde. 

Nedenunder kan du læse lidt mere om Ulla Lindhardt, som kommer til at få sin faste gang hveranden onsdag eftermiddag her i LYSET v/Seofryd, hvor hun bl.a. skal afholde kurser for skolebørn. 

Ulla Lindhardt:

Holistisk Livsterapeut

Erfaren underviser og terapeut. 

Uddannet skolelærer - Skårup seninarium (2006) 

Integrativ psykoterapeut fra CIP Odense (2012). 

Efter 18 år som lærer sadler jeg om og tilbyder nu trivselskurser til børn. Det er mit bedste bud på at afhjælpe trivselsproblematikken i folkeskolen, hvor både børn og voksne lider under de rammer der er.

Jeg kan ikke trylle rammerne anderledes, men jeg kan hjælpe barnet til at stå stærkere i hverdagen. 

Med Fantastiske Børn - enestående fællesskaber, trækker jeg på min samlede erfaring som lærer og terapeut. Børns gruppedynamikker har været hverdagskost i 18 år, samtidig med fokus på det enkelte individ. Jeg ved hvad udfordringerne i skolehverdagen er, og jeg ved hvad der virker!

Derudover har jeg arbejdet meget med mig selv. Livet har budt på mange svære ting. Min seneste krise fik Danmark indblik i via dokumentaren ‘Var min far pædofil?’ som blev vist på TV2 i september 2024. 

Trods den svære og traumatiske krise, står jeg nu igen godt på fødderne. Det er min superkraft - jeg genfinder altid livsglæden! 

Jeg er dygtig til at lægge tarotkort, og forventer at udbyde nogle spændende selvudviklingskurser i løbet af vinteren. 

Du er altid velkommen til at kontakte mig på telefon nr. +45 61 83 83 29